110 Gode Grunde til at bo på Fanø
- Fordi et liv med ro, rum, fordybelse og nærhed ikke kun findes på TV – sådan et liv kan leves på Fanø
- Fordi det kun tager 12 minutter med færgen til Esbjerg – Danmarks Energimetropol – hvor du finder erhvervsskoler, gymnasier, universitetet og kulturelle tilbud i topklasse
- Fordi naturen er lige uden for din hoveddør
- Fordi Fanø har både kaniner og snepper – det er ikke alle jægere forundt
- Fordi Fanø er en del af Nationalpark Vadehavet
- Fordi der går en færge hver 20. minut, hele året, i myldretiden
- Fordi Fanøs Vadehav er udpeget som UNESCOS Verdensarv sammen med de 3 andre Vadehavskommuner – Varde, Esbjerg og Tønder
- Fordi du kan fange pighvar, rødspætter, multe og laks fra stranden
- Fordi vi har offentlig transport, der virker – også om aftenen om vinteren. På Fanø kan du simpelthen køre med taxi til buspriser.
- Fordi Vadehavet er et af naturens bedste spisekamre og derfor har et rigtigt fugleliv med truede arter som hvidbrystet præstekrave
- Fordi vi har gode ruter til mountain bike
- Fordi skuldrene falder på plads efter en lang arbejdsdag, når du trækker vejret på færgen hjem
- Fordi vi har spændende og smukke ridestier, som du og din hest vil elske
- Fordi intet slår en løbetur på stranden eller på naturstierne efter arbejde
- Fordi en opkvikkende morgendukkert i Vesterhavet skulle være en menneskeret
- Fordi du kan foretage alle dine indkøb indenfor cykelafstand. Ja, du finder sågar folk, der kører på genbrugsstationen med deres cykeltrailer
- Fordi du kan plukke blåbær og sortebær i lyngen i august
- Fordi vi har både postbutik og apotek med gode åbningstider
- Fordi du kan være heldig at være næsten helt alene på stranden i januar
- Fordi du kan samle tankerne ved at samle rav i drusen
- Fordi det kun tager 1 time at nå Billund lufthavn
- Fordi du kan komme tæt på naturen med børnene ved at fiske krabber ved havnen
- Fordi du kan finde kantareller i skoven i september
- Fordi det mest af Fanø er forsynet med fiber-bredbånd gennem antenneforening eller Sydenergi
- Fordi du kan sejle kano eller kajak i Vadehavet – både fra havnen i Nordby og Sønderho
- Fordi al parkering er gratis både for cykler og biler
- Fordi børnene kan lære at sejle optimistjolle og blive fortrolige med havet
- Fordi vi betaler Damarks 12 laveste skat på kun 24,1%
- Fordi du kan dyrke både blowcart og kite surfing
- Fordi vi er Danmarks næstmindste kommune med eget byråd, 3300 borgere og et areal på 56 kvm – det er til at overskue og gennemskue
- Fordi du kan tage dine gummistøvler på og gå ud og hente vadehavsøsters til middagen
- Fordi du kan se himlen uden at lægge hovedet tilbage
- Fordi der ikke findes rotter på Fanø
- Fordi vandet og luften er ren
- Fordi du kan have din egen båd liggende i lystbådehavnen
- Fordi du kan sige godmorgen til sælerne på sandjord på vej til færgen
- Fordi der går råvildt frit rundt i parcelhushaverne – de spiser dine dyrt indkøbte blomster, men det er også fascinerede, at være så tæt på vildtet
- Fordi vi har indrettet et nyt og moderne sundhedshus i den gamle Navigationsskole. Her finder du læger, sundhedsplejeske, fysioterapeut og ergoterapeut
- Fordi du kan udfordre venner og familie i at fange den største fisk i Fanø Fiskesø
- Fordi Fanø har mere end 13 km ubrudt badestrand
- Fordi du eller dine teenagebørn kan tage færgen hjem helt til kl. 02.15 fredag og lørdag efter en festlig aften i Esbjerg
- Fordi Fanø har hverken lyskryds eller rundkørsler til at forsinke eller stresse dig
- Fordi Fanø har over 100 foreninger og dermed helt sikkert en fritidsinteresse for dig
- Fordi det ikke er pinligt at iføre sig folkedragt
- Fordi petanqueklubben mødes hver dag – også selvom det regner
- Fordi Sønderhoninger kan feste til den lyse morgen
- Fordi vi har en stolte og levende folkemusik- og dansetraditioner
- Fordi vi værner om Fanøs historie med afholdelse af Fannikerdagene i Juli hvert år
- Fordi vi har en motorcykelklub med over 80 medlemmer
- Fordi du er nødt til at lære at drikke kaffepunch
- Fordi Fanø har et levende kunstnermiljø for dybt professionelle og de mere selvlærte
- Fordi vi fejrer vores stolte traditioner med afholdelse af Sønderhodag 3. søndag i juli hvert år
- Fordi vi har et af Danmarks bedste kulturhuse – Realen
- Fordi dit barn kan lære at spille violin og tage med Fanø Fiddlers rundt i ind- og udland
- Fordi vi har en veteranbilklub, der tager på ture og hjælper hinanden med bilerne
- Fordi du kommer til at elske Fanø Smørrebrød
- Fordi vi har motionscenter med moderne maskiner og et energisk spinning-hold
- Fordi Fanø har en stolt tradition for selvstændighed, manifesteret med borgernes frikøb af øen i 1741. Den dag i dag giver det sig udtryk i en udpræget interesse for nærdemokrati
- Fordi Fanø har et levende forfattermiljø bestående af både fastboende og besøgende forfattere
- Fordi Fanø har sin egen biograf, der rent faktisk ofte har præmierefilm på plakaten og en børnefilmklub.
- Fordi Fanøs historie baserer sig på skibsfarten, hvor søfolk tog på langfart og kom hjem med inspiration fra den store Verden. Den dag i dag har Fanø mange søfolk og off-shorefolk, der tager ud i Verden for at arbejde.
- Fordi Fannikker og Sønderhoninger stadig gør nærhed og lokalkendskab til en dyd. Det var for eksempel først i 1983 at der blev indført gadenavne i Sønderho under nogen protest. Man fandt det ikke nødvendigt da husene den gang som nu havde navne gerne efter tidligere eller nuværende ejere.
- Fordi Fanøs rådhus, som er bosiddende i den gamle skole midt i Nordby, hver år danner rammerne for over 400 bryllupper for par fra hele verden – igen understeger det øens internationale fokus
- Fordi Fanø prioriteter internationale kontakter med venskabsbyer Tønning, Tyskland, skole i NY, USA, Tvillinge ø samrbejde med den Hollandske vadehavsø Armeland og trilateralt samarbejde omkring UNESCO Verdensarv med Tyskland og Holland.
- Fordi der siden 1980 har været afholdt Fanø Cup hver sommer hvor op imod 300 hold af fodboldspillende og festlige folk gæster øen.
- Fordi vi har en jazzklub der vinteren igennem sørger for underholdning til det jazzelskende publikum
- Fordi vi har et nyt, stort bevægelseslandskab for børn, unge og gamle i forbindelse med skole, 2 haller, oplyste kunststofbaner og fodboldbaner
- Fordi vi har Danmarks skønneste skovlegeplads
- Fordi Fanø har en god økonomi med plads til serviceudvidelser
- Fordi Fannikker og Sønderhoninger altid har haft en lige del udlængsel og hjemstavnskærlighed, der den dag i dag giver øen et internationalt præg trods sin lidenhed
- Fordi du kan gå på opdagelse i øens bunkers og lære mere om Atlantvoldens rolle i 2. Verdenskrig.
- Fordi vi har en rummelig og nyrenoveret børnehave og vuggestue
- Fordi børnene i Nordby selv cykler til og fra skole/fritidsaktiviteter og dermed ikke er afhængige af forældrekørsel.
- Fordi vi har en lækker renoveret folkeskole med god plads til børn, voksne og aktiviteter
- Fordi ”Fanø Rocker” en lørdag i maj med tidens musik og udsigt over Vadehavet
- Fordi Sønderho er Danmarks smukkeste Landsby
- Fordi dagligvarebutikkerne har åbent hele året til kl. 20
- Fordi vi har et tæt og godt netværk hvor folk hjælper hinanden
- Fordi vi har gadeteaterfestival hver sommer med sjov og spas for børn og barnlige sjæle
- Fordi vi har nok Damarks mindste men bedste institution i Sønderho - uden hegn og midt i klitterne
- Fordi der ikke er lukkedage i Fanøs daginstitutioner
- Fordi vi har tradition for at tager godt imod indvandrer og inkluderer dem i vores samfund
- Fordi vi har reel pasningsgaranti og frit valg af dagpleje, vuggestue og flere børnehaver
- Fordi Fanø har naturskønne nyudstykninger til dit drømmehus, nogle med udsigt over Vadehavet andre med udsigt over mark og eng
- Fordi børnene har deres egen kultur- og naturvejleder der indvier dem i Vadehaves forunderlige flora, fauna og kultur
- Fordi Fanø nytænker folkeskolen og introducerer alderesintegrering med fokus på det enkelte barns potentiale og læring
- Fordi der er højt til loftet og plads til forskellighed på Fanø
- Fordi vi har vores eget lokale bryggeri med kvalitetsøl i forskellige varianter.
- Fordi Fanø har Damarks højeste (af og til næsthøjeste) stemmeprocent
- Fordi du kan deltage i Strikkefestivallen hvert år, hvor der kommer tusindvis af stikkerentusiaster fra ind- og udland
- Fordi der bor over 30 nationaliteter blandt blot 3300 borgere
- Fordi Fanø har Danmarks bedste Slagter – Slagter Christiansen
- Fordi vi kommer hinanden ved på tværs af generationer og socialbaggrund
- Fordi Fanø er vært for Godtfolk Festival hvert år, der leverer folkemusik på højt niveau
- Fordi Fanø har 3 levende og velholdte forsamlingshuse, der danner rammerne om alt fra familiefester til banko, baller, rockkoncerter og loppemarked.
- Fordi vi er opmærksomme på hinanden. Der bliver hilst, smilet og hjulpet meget på Fanø.
- Fordi Fanø leverer Danmarks bedste røgede laks – Fanø Laks
- Fordi vi hvert år har Europas smukkes og bedst besøgte dragefestival på stranden
- Fordi vi har mange frivillige der engagerer sig med liv og sjæl
- Fordi Fanø har et velbesøgt og velfungerende mødested for seniorer
- Fordi Fanø har et frivilligt men meget engageret beredskab, der rykker ud både til brand, redning, stormflod og festlige arrangementer
- Fordi at man ikke behøver ligne en bonderøv, bare fordi man bor udenfor storbyen – vi har lækre butikker med modetøj i Hovedgaden
- Fordi vi har diverse online opslagstavler, hvor du kan købe, sælge, bytte, efterlyse og informere.
- Fordi Fanø har et fredeligt nærmiljø med lokal landbetjent og nærmest igen kriminalitet
- Fordi der er plads til os skæve eksistenser.
- Fordi vi har en række kvalitets restauranter, selvom vi er en mindre ø
- Fordi du kan købe lokalt kød fra økologiske får og køer, der naturplejer alt imens de vokser og trives
- Fordi at selvom det er riv, rusk efterår så fejrer vi det med Vadehavsfestival i uge 42
- Fordi Fanø har hyggelige, gamle bymiljøer med smalle veje og stier og mange bevaringsværdige og fredede huse
- Fordi nærdemokrati ikke blot er et ord men leves på Fanø